torsdag den 14. februar 2013

De dage

Kender I de dage, hvor man vågner, og bare er fyldt med energi? De dage hvor man bare er lidt gladere end alle de andre, og hvor man lige fra man står op tænker, at det er en dejlig dag. Sådan en dag har jeg idag! 

Jeg tror, det er ferien der gør det. 





I aften skal jeg på Valentines date med mine veninder og nogle pap-figurer, som vi har lavet til formålet. Det er henholdsvis Elvis, James Dean, John Travolta og Richard Gere vi skal date (så bliver det ikke vildere)... det skal nok blive sjovt! 

Hav en dejlig Valentines day ♥ 

fredag den 8. februar 2013

Ferie og ja... mad?

Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der kan nikke genkendende, når jeg siger, at jeg i denne uge har stresset på grund af projektuge (måske mere terminsprøver for jeres vedkommende). Jeg kan heldigvis slutte ugen af med gode karakterer og ro i sindet, mens jeg ser frem til en herlig og velfortjent vinterferie.

I aften står så på hygge, afslapning, dejlig Take Away salatbar fra Oda´s og modeuge sodavand (jeg kan allerede mærke, at dette bliver en dejlig ferie).

Håber, at I alle sammen får en god ferie! <3